Hvorfor giver det mening af købe økologisk tøj?

Danmark er det land i Europa, som bruger flest penge på økologi. Alligvel er økologisk tøj stadigvæk et forholdsvist ukendt fænomen. Mange ved godt det findes, men kender ikke til fordelene ved at købe det. Jeg vil her prøve at opridse et par grunde til, hvorfor du skal købe økologisk tøj

 

  • Mindre CO2 udledning

Økologisk bomuld udleder op til 94% mindre drivhusgas end bomuld fra almindelig bomuldsdyrkning! Udledningen af store mængder drivhusgasser betyder højere temperaturer og kraftig påvirkning af vores klima (fx stigning af verdenshavene og iskappen på Grønland, der smelter)

 

  • Mindre pesticideforbrug

Bomuldsplanter er en af de afgrøder, som kræver flest pesticider. Selvom bomuldsproduktionen kun udgør 2,4% af de dyrkede arealer i verden, forekommer hhv. 24% og 11% af verdens samlede forbrug af pesticider og insektmidler i traditionel bomuldsproduktion. I økologisk bomuldsproduktion anvendes der ikke skadelige pesticider.

 

  • Mindre forurening af grundvandet

Et af de vigtigste grundstoffer i den gødning, bomuldsplanterne skal bruge for at vokse, er nitrogen (eller kvælstof). Det kan enten tilføres planterne i form af kunstgødning, der fremstilles kemisk, eller som organisk husdyrgødning, som primært stammer fra gylle fra svinestalde. En del af kvælstoffet bliver optaget af planterne eller afgrøderne, mens andet ender i jorden. Og her kan det have konsekvenser for både natur og mennesker. Når kvælstoffet siver ned i grundvandet, dannes der nitrat, som kan være skadeligt for mennesker

 

  • Lokalsamfundets sundhed

Økologisk dyrkning er med til at beskytte både grundvand og biodiversitet, som har en stor betydning for de mennesker og dyr, som bor i områderne. Ifølge WHO dør mellem 20.000 og 40.000 mennesker hvert år pga. pesticide-forgiftning. De store mængde af pesticider som mennesker indtager gennem fødevarer kan være med til at fremme fx. tarmkræft. Gennem drænrør løber kvælstof ud i vandløb og søer og ender i havet. Kvælstoffet virker som gødning for alger, som formerer sig voldsomt. Når algerne dør, falder de til bunds, hvor de bliver nedbrudt. Den proces kræver ilt, og en stor vækst i alger kan derfor resultere i iltsvind, som dræber dyrelivet i havet. Det hele påvirker vores livscyklus. Når de små dyr på havbunden dør, påvirker det dyrelivet i og omkring vandet. Hvilket i sidste ende også påvirker mennesket.

 

  • Kvalitet

I modsætning til konventionel bomuldsproduktion, bliver økologisk bomuld samlet i hånden. Ved at samle bomuld i hånden får man stærkere og længere bomuldsfibre og derfor bomuld af bedre kvalitet. Det betyder tøj, som holder længere. Tøj som holder længere, tøj som man ikke sveder i på samme måde som konventionelt tøj, tøj som bare er dejligt at have på.

 

 

 

 

  • Stoffet føles bedre

Vi vil påstå, at man kan mærke forskellen på tøj produceret i økologisk bomuld, og ikke-økologisk bomuld! Grundet bedre og mere bæredygtige produktionsprocesser, bliver økologisk tøj mere blødt. Køb dit næste stykke tøj i økologisk bomuld og mærk selv efter!

 

DIN sundhed

Huden er kroppens største organ. Derfor er det en rigtig god idé at kigge efter de økologiske alternativer, når det kommer til tøj. Økologimærkninger fører kontrol med hvilke farvestoffer og kemikalier, der bliver brugt i produktionen af tøjet. Ved at vælge økologisk tøj undgår du de skadelige pesticider og kemikalier i tøjet, og det bliver din krop rigtig glad for.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk